Berøring af albuen.

Når du giver en person hånden og samtidig let berører hans/hendes albue efterlader det et behageligt indtryk. For de fleste mennesker er albuen langt fra den private zone, og en albueberøring medfører derfor ikke ubehagelige følelser. Da kropsberøring mellem mennesker i de fleste kulturer er forbeholdt venner og familie, kan en let tre sekunders albueberøring medvirke til at give en venskabelig følelse mellem to mennesker.

albue-berøring

Der findes undersøgelser, der tyder på, at denne simple berøring har størst effekt på mennesker, der ikke selv vanemæssigt rører ved andre. Effekten er f.eks. generelt større på skandinaver og englændere end på franskmænd og italienere.

Det subtile kropssprog.

Albue-berøring er et vigtigt eksempel på det princip at kropssproget virker bedst, hvis det udføres subtilt. Berøringen skal være let og ikke længere end tre sekunder. Hvis berøringen er for kraftig eller varer for længe bliver personen bevidst om berøringen, hvilket kan medføre negative reaktioner. At berøre armen i stedet for albuen kan også give negativ respons.

Berøring af hånden.

Studier fra britiske supermarkeder, hvor kassedamer blev instruerede i at flygtigt berøre kundens hånd i det de gav vekselpenge tilbage, viste at den gruppe kunder der havde fået denne hånd-berøring blev mere positive i deres bedømmelse af supermarkedets service end en kontrolgruppe. I et andet studie, øgede en gruppe tjenere deres drikkepenge med 20-40 %, når de praktiserede hånd og albueberøring.

hånd berøring

Autokontakt: berøring af os selv.

I denne sammenhæng, er autokontakt ikke et sted hvor du køber bil, men noget med berøring. Autokontakt, berøring af os selv, er for det meste ubevidste bevægelser. I kontrast til allokontakt, berøring af andre, hvor vi i allerhøjeste grad er klar over, hvad vi gør.


En af de almindeligste former for autokontakt er, når vi bruger en del af vores krop, til at trøste os selv. Vi knuger vores egen krop, vugger os selv fem og tilbage, holder os selv i hånden, klapper og stryger os selv. De almindeligste bevægelser af denne art, er når hånden føres op til hovedet. Hånden kan støtte kæben, hagen, kinden eller tindingen, eller den kan berøre munden eller håret. Enhver af den slags bevægelser kan give en følelse af trøst, en fornemmelse af sikkerhed. Også alle former for at lægge ben eller arme over kors, har denne funktion af trøst og beroligelse. Problemet opstår hvis den beroligende effekt ikke er tilstrækkelig. Så prøver vi atter igen at stryge hånden gennem håret, at klø os på næsen, at gnide hånden imod benet e.t.c.. Vi kommer så til at give et nervøst indtryk. Vores kropssprog har afsløret os.

Vi bruger autokontakt bl.a. i pressede situationer, hvor vi føler ubehag på den ene eller anden måde. F.eks. hvis vi føler os truede eller iagttagne, hvis vi lyver, hvis vi keder os eller er trætte, hvis vi er uenig med nogen, hvis vi er vrede eller kede af det.




Autokontakt: Fingerspidser der rører hinanden kan være en hjælp til afslappelse.


"I en spændt situation er vi mere tilbøjelige til at holde os selv i hånden enten ved at folde hænderne eller ved at klemme den ene hånd med den anden."
- Desmond Morris



mikael@veryfunny.dk

Mail besvares indenfor 24 timer.

Foredragsholder:
Mikael Hermansson
Hjortshøj Møllevej 186
8530 Hjortshøj
Tlf: 30112456
Tlf: 86228780